Píseň: Wolf & Fear

Interpret:
Ulver
Album:
The Madrigal Of The Night: Eight Hymnes To The Wolf In Man
Snacket blandt Folck vaer til Bestandighed
Om Fuldmaanens Vee & Grue


Naar det klagede op mod hendes Skjaer
Fra Vintrens kolde Eensomhed
Da frycktede de at Vargen vaer nær
Vakt vaer dends gamle Mayestet


Der vaer Døgn da nogen meenede at hafve seet
I hendes Ljus, som han splidder med dend
Skygge som han spreer,
Skyggen aff een ukjend Mackt
Der dend hylede mod sin Gud i infernaldsk Prackt


Dende Djefvels Herold, han herjede
Fra Kandt til Kandt, & mange aff Mandeæt forsvandt
Paa dend hun lyser, han binder; oc Helveds Ulv,
Han dræber, medens Afgrunden brager
Forbandelsen er her visseligen


Aff Djefvlen han bleff skjænked een Gave
Der ved Troldom favned han til Ulv
Ey vaer han længer een Guds Slave
Der ved Midnat vandred ofver hule Grave






[English translation:]


Amongst men words went
Of the Full Moone's woe.


When a dirge did rise to Her skylit eye
From the lone winter's colde
They fear'd that the wolf was nigh
Awakened its Majestie of olde


Nights did pass when men claim'd the saw
In Her light that he splits
with the shadow he casts
The shadow of a force unknown
Howling at its God in splendoure infernall


This Devil's Herolde, he hunted the land
And many a man disappear'd
Where She shines, he binds; the Wolf of Hell
He kills o'ver the rumbling Abyss


The Curse is certayne


The Beast below bestowed on him a gift
And by Magick he to wolf was bound
No more was he a slave to God
At midnight treading on hollow grave